Tacos med spicy sweet potato og chunky guacemole

Jeg ELSKER Mexico! Og man kan ikke sige “Mexicansk mad” uden at sige “tacos”. Så, de her vegetariske tacos kan ikke heeelt måle sig med the real deal, som jeg har smagt i Mexico City’s gader, men de er stadig fyldt med smag og et godt vegetarisk alternativ. 

Det gode ved tacos, generelt, er at du kan fylde dem med hvad som helst! Når det er sagt, så laver jeg dog aldrig selv tacos uden jalapeños, koriander og chunky guacemole.

Ingredienser (2 pers.)

  • 2 sweet potatoes
  • Spidskommen
  • Paprika
  • Gurkemeje
  • Chiliflager
  • Rød spidskål/rødkål
  • 1 jalapeño
  • Koriander
  • 2 avocado
  • 1 tomat
  • 1/2 løg
  • 1 tsk creme fraiche 18 %
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 lime
  • 1 pakke tortillas

Metode

  1. Skær sweet potatoes ud i mundrette bidder og kog dem i 5-8 minutter.
  2. Varm lidt olie op i en pande og tilføj 1 tsk spidskommen, 1 tsk paprika, 1/2 tsk gurkemeje og et knivspids chiliflager. Tilføj sweet potatoes og steg dem til de er gyldne.
  3. Guacemole tid! Mos avocado, creme fraiche, juice fra 1/2 a lime, hvidløg og et knivspids salt. Tilføj finthakket tomat og løg, og rør rundt. 
  4. Skær kålen fint, skær jalapeño i skiver og hak koriander. 
  5. Opvarm en smule olie på en pande og varm tortillas ved høj varme i 1-2 minutter på hver side. Pak dem ind i et viskestykke, så de holder på varmen og bliver bløde.