Jeg står bag

Scherg studios

Hej, mit navn er Sasha og jeg er foodie, grafisk designer og madfotograf i København. Efter mit studie i Ernæring og Sundhed, arbejdede jeg som restaurant manager hos Pasta du Nord i fire år. Mens jeg serverede hjemmelavet fettuccine til sultne restaurantgæster, havde jeg også ansvaret for stedets social medier. Det var her jeg forelskede mig i madfotografi, og i hvordan man fortæller en historie gennem visuelle elementer. Jeg forlod restauranten og begyndte at arbejde fast med marketing og fotografi, hvor jeg har et par års erfaring med marketing i hotel- og rejsebranchen. I vinteren 2019 gik jeg all in på Scherg Studios, hvor jeg kombinerer produkter som fotografi og grafisk design med services som planlægning af indhold på sociale medier.

“Lidt men godt” er mit motto når det kommer til mad. Jeg spiser meget vegetarisk, men siger ikke nej tak til en mør entrecote. Jeg elsker ost og vin, og er overbevist om at mad er noget, der skal gøre os glade og ikke kun sunde.

send mig en mail med 

dine ønsker og drømme

Jeg stræber hele tiden på at forbedre mine evner, så jeg kan hjælpe dig bedst muligt. Min passion er at fortælle din historie gennem madfotografi og grafisk design. Jeg håber at du vil lade mig fortælle den!