Ceviche med citron, lime og appelsin

Ceviche er så friskt og lækkert. Det bedste er at det minder mig om gode tider i Latinamerika! Så, ceviche er sådan set rå fisk, der “tilberedes” med syren fra citrusfrugter. Retten er frisk, sund og sikker at spise.

Denne her er lavet med en variation af citrusfrugter! Du kan bruge dem du bedst kan lide. Du skal bare dække den rå fisk med juicen fra citrusfrugterne og lade det stå på køl i 1,5-2 timer og voilá. Vælg fisk af god kvalitet, da du stadig har med et meget råt produkt at gøre. Tilføj lidt grønt til retten, samt lidt krydderurter. Jeg kan godt lide at bruge agurk for lidt knas, avocado eller mango for fedme og løg eller frisk chili til at give lidt kant.

Ingredienser (1 pers.)

  • 100-150 g lys fisk, som torsk, af høj kvalitet 
  • 1/2 avocado
  • 1/4 mango
  • 50 g agurk
  • 1/4 rødløg
  • 1/2 rød chili
  • 3 lime
  • 1 citron
  • 1 appelsin
  • Koriander

Metode

  1. Skær fisken ud i mundrette bidder, og dæk det med juice fra citrusfrugterne. Sæt det på køl i 1,5-2 timer.
  2. Skær avocado, mango, agurk, rødløg og koriander fint.
  3. Tag fisken ud fra køl og dræn den fra juicen fra citrusfrugterne. Du burde kunne se at fisken har skiftet tekstur og farve. Bland den drænede fisk med grøntsagerne og koriander. 
  4. Spis cevichen som den er eller brug den i tacos eller på brød.